Affalds-linnedsuget når ikke at blive driftsklar inden udflytningen til Gødstrup. På den baggrund er der lavet følgende plan-B, som beskrives nedenfor.

Manglende affald-linnedsug indstiller AGV kørsel for at gøre plads til trucks

Når affalds-linnedsuget er ude af drift, skal alt affald og urent linned håndteres manuelt med truckkørsler. For at kunne gøre det, er det nødvendigt at indstille samtlige AGV-transporter for at få rampen mellem Servicebyen og somatikken fri til at køre med truck.

Der er ikke tilstrækkelig plads i skyllerum, depoter eller rengøringsrum til opbevaring af dagrenovationsaffald og urent linned, og derfor er der behov for inddrage flere rum. Da al AGV-transport indstilles, er AGV-rummene derfor midlertidigt inddraget som depotrum for affald og urent linned. Med denne løsning undgås det at inddrage af klinikrum til dagrenovationsaffald og urent linned.

Når AGV-transporterne indstilles, betyder det også at sterilvogne fra OP, medicinvogne, madvogne, DKI-vogne og rent linned ligeledes skal håndteres manuelt ud i huset.  

Praktisk vil det foregå sådan, at vognene køres fra Servicebyen på truck og køres via AGV-elevatorerne i kælderen og op i afdelingerne. Herfra overdrages vognene til servicemedarbejderne, som håndterer vognene herfra.

Sådan er den midlertidige indretning af AGV-rummene

I AGV-rummene ude på afdelingen står:

  • et linnedbur til håndtering af urent linned og
  • en 660 liter container med låg til håndtering af dagrenovationsaffald.

Når disse er fyldt, skal de køres i kælderen med AGV-elevatoren, hvorefter der tages et tomt linnedbur eller affaldscontainer med op i AGV-rummet igen. Øvrige returvogne skal ligeledes i kælderen via AGV-elevatoren.

Rødt/grønt skilt viser servicemedarbejderne om uren vogn skal fjernes

I kælderen der et rødt/grønt skilt på yderdøren, som vendes fra grøn (ingen urene vogne skal håndteres) til rød (urene vogne skal håndteres), når det fyldte linnedbur/affaldscontainer sættes ind. På den måde kan servicemedarbejderne i kælderen se, når det er tid til at fjerne en uren vogn fra AGV-rummet. Dette gælder for alle vogne.

Affald og urent linned skal transporteres længere

En konsekvens fra plan-B er der bliver længere transport med affald og urent linned. Det, som før kunne kastes i hhv. affalds- og linnedsuget, skal nu transporteres til nærmeste AGV-rum. I foyeren er der sækkevogne til at fragte affaldsstativerne hen over gulvet i foyeren, da de bløde hjul på sækkevognene er bedre at køre med end affaldsstativerne.

Vær opmærksom på at øvrigt affald (pap, glas osv.) stadig skal affaldssorteres og herefter ligeledes køres i kælderen via AGV-elevatoren.