Omklædningsrum- og skab

Alle medarbejdere, der klæder om til uniform, får stillet et personligt omklædningsskab til rådighed. I udgangspunktet skal alle medarbejdere,

  • der har en klinisk funktion klæde om.
  • der har arbejdsopgaver i patientområderklæde om.

Omklædningsrummene er placeret i Servicebyen, kælderen, på plan 01, 02 og 03. 

Du bliver tildelt et omklædningsskab, der - så vidt muligt - ligger ud fra den fløj, du skal arbejde i. Du skal selv have en hængelås med til omklædningsskabet. 

I omklædningsrummene er der knager, hvor man eksempelvis kan hænge vådt regntøj. Døren til omklædningsrummet kan kun åbnes med ID-kort.

De personalegrupper, der ikke skal klæde om (fx medarbejdere i Staben og NIDO), kan hænge overtøj i afdelingens garderobe, hvor der er bøjlestang og hattehylde (fx til cykelhjelme).

To størrelser af omklædningsskabe:
Der er to typer af omklædningsskabe, og begge typer findes i det enkelte omklædningsrum. 

 

Type 1) Blå omklædningsskabe (Z-skabe)

Der er en hylde og et skab til hængetøj til hver medarbejder.

    • Hylden: Bredde 40 cm, dybde 47,5 cm, højde 36 cm.
    • Skab: Bredde 19 cm, dybde 47,5 cm, højde 99 cm.

Der er 1520 af denne type skabe 

 

 

Type 2) Omklædningsskabe (blanding af medflyt og nyindkøb) 

Den anden type omklædningsskabe er en blanding af nyindkøbte skabe og skabe, der flyttes med fra hospitalsmatriklen i Holstebro.  

Cirkal mål: bredde 30 cm. x dybde 50 cm. x højde 218 cm.

Der er 1951 stk. af denne type skabe.

Værdibokse

 

I hvert afsnit er der værdibokse. En værdiboks, er et aflåseligt opbevaringssted til mindre private ejendele (telefon, pung, mindre toiletartikler mm.), som man kan få brug for i løbet af arbejdstiden.

Værdiboksen er ikke personlig og skal deles. Boksen aflåses med hængelås.

Ved fremmøde finder man et ledigt skab. Efter endt arbejde lader man nøglen sidde i hængelåsen, så boksen kan overtages af en kollega.

Der er i alt 1585 værdibokse, som hovedsagelig bliver monteret i personalerum.

Mål: Bredde 20 cm, højde 20 cm, dybde 20 cm.

Værdiskab.jpg

Uniformer 

Der er ikke unimater i Gødstrup.

Det rum, man henter sin uniform i, er indrettet sådan, at de forskellige uniformsstørrelser ligger på hylder. På hver enkel hylde er det noteret, hvilken uniformsdel og størrelse den indeholder. 

Rummet er indrettet med indgang og udgang i hver sin ende af rummet. Det er for at undgå kødannelse.

Når man har fundet sit tøj forlades rummet.

Det er muligt at hente uniform i kælderen og på plan 01. Den blå OP-uniform kan primært hentes på plan 03.